Hvad er seksuel afhængighed?
Sexafhængighed kan indebære en bred variation af vaner. Nogen gange har en afhængig kun et enkelt uønsket adfærdsmæssigt problem, andre gange mange. Et stort antal af sexafhængige siger at deres usunde brug af sex har været en progressiv proces. Det er måske startet med en afhængighed af onani, porno (trykt eller elektronisk), eller af et forhold, men gennem årene har det udviklet sig til en tiltagende farlig adfærd.
Kernen i al afhængighed er den afhængiges oplevelse af magtesløshed overfor en tvangsmæssig adfærd, med det resultat at deres liv bliver uhåndterligt. Den afhængige er ude af kontrol og oplever en enorm skam, smerte og selvhad. Måske ønsker den afhængige at stoppe - alligevel mislykkedes dette gang på gang. Uhåndterligheden i afhængiges liv, kan ses i de konsekvenser de lider af: Mistede forhold, problemer med arbejde, arrestationer, økonomiske vanskeligheder, tab af interesse for ting der ikke er seksuelle, lav selvagtelse og fortvivlelse.
At være opslugt af det seksuelle, tager en enorm mængde af energi. I takt med at dette forøges for den sexafhængige, følger der et adfærdsmønster (eller ritualer), som i reglen leder til at udageren (for nogen er dette at flirte, søge på nettet efter porno, eller at køre til en park). Når den udagerende adfærd finder sted, er der en fornægtelse og undertrykkelse af følelser, som regel efterfulgt af fortvivlelse og skam eller en følelse af håbløshed og forvirring.